Menu Close

ÆGTEPAGT

Ægtepagt er et af de begreber, der lyder næsten lige så kedeligt som pension. Jeg er forelsket, så hvorfor skal jeg bekymre mig om en eventuel skilsmisse. Men det er der faktisk en god grund til – for ægteskaber indgået i 2016, er der 50 % sandsynlighed for en skilsmisse. En ægtepagt betyder helt enkelt, at I tager stilling til, hvad der skal ske, hvis skilsmisse mod forventning skulle blive aktuelt for jer. Den dækker også i tilfælde af dødsfald.

Er ægtepagt relevant for mig?

Det er relevant at oprette en ægtepagt, hvis I ikke ønsker, at jeres nettoformuer skal deles ved en skilsmisse. Det kan også være bestemte værdier, eksempelvis den ene ægtefælles virksomhed eller et arvestykke. Det er også relevant, hvis den ene ægtefælle har gæld eller har større økonomisk risiko. Endelig kan det også være relevant i forhold til pension.

Hvis I er i tvivl, kan det være en god idé at få foretaget et familietjek

Et familietjek fortæller, hvordan jeres økonomiske og juridiske situation ser ud for jeres fælles forhold. Familietjekket giver klarhed, skaber overblik og kan forebygge problemer, inden de opstår. Et familietjek tager kun en time, og I får et korrekt og velovervejet grundlag at træffe de rigtige beslutninger på.

Internationale ægteskaber

Hvis du indgår i et ægteskab med en udenlandsk statsborger, er det vigtigt at være opmærksom på de særlige regler, der gør sig gældende.

I forhold til ægtepagter betyder det, at dokumentet skal oversættes til et sprog, som ægtefællen forstår, for at være gyldigt.

Telefon: (+45) 51 91 73 73
E-mail: mail@rohdeadvokat.dk

  • Rohde Advokatanpartsselskab
  • Lyngby Hovedgade 96
  • 2800 Kongens Lyngby
  • Danmark