Menu Close

FORÆLDREMYNDIGHED

At have fælles forældremyndighed betyder, at begge forældrene er ligeværdige og har samme rettigheder og pligter. I skal blive enige om alle væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv, og I er personlige og økonomiske værger for barnet, indtil det bliver 18 år.

Hvis I går fra hinanden er udgangspunktet i loven, at I får fælles forældremyndighed uanset om I er gift eller samlevende. Der skal særdeles tungtvejende grunde til, at fælles forældremyndighed ophæves.

Hvis I har fælles forældremyndighed, men en af jer ikke længere ønsker, at den anden skal have del i forældremyndigheden, skal sagen i retten.

Retten har mulighed for at indhente supplerende oplysninger om forældrene og barnet. Der kan indhentes børnesagkyndige erklæringer, udtalelser fra skoler og fritidsordninger samt gennemføres forældreegnethedsundersøgelser.

Hvis du ikke har del i forældremyndigheden, men ønsker at få det, kræver det en aftale med den anden forælder. Kan I ikke opnå enighed, kan du sende sagen i retten, hvor en dommer beslutter, om der skal være fælles forældremyndighed.

Det er vigtigt at få den rigtige juridiske bistand, særligt i sager der omhandler børn.

Du er velkommen til at kontakte os gratis og uforpligtende, så vi sammen kan afklare, hvordan vi kan hjælpe dig med din sag.

Telefon: (+45) 51 91 73 73
E-mail: mail@rohdeadvokatfirma.dk

Jeg er din rådgiver og varetager kun dine interesser. Samtidig har jeg forståelse for de følelser, der er på spil, når det handler om ens børn.

Min erfaring og faglighed som familieadvokat bidrager til, at I som forældre kan samarbejde om at finde den bedste løsning for barnet.

Som familieadvokat gennemgår jeg alle sagsakter, fungerer som bisidder ved møder i Statsforvaltningen og jeg tager også sagen i retten, hvis det kommer dertil.

Telefon: (+45) 51 91 73 73
E-mail: mail@rohdeadvokatfirma.dk